Efter at elever på en gymnasieskole i Californien for nylig blev bedt om at “oversætte” sort engelsk sætninger til standard engelsk, sagde et medlem af lokalsamfundet ved en høring i skolebestyrelsen: “Det sidste, de har brug for – vores børn – er at blive tvunget til at deltage i undervisningen og blive hånet og mobbet af eleverne på grund af en lektionsplan, der bruges til at fremhæve afroamerikansk sprogengelsk.”

Få dialekter af engelsk har tiltrukket sig så meget negativ opmærksomhed. Fra klasseværelset til retssalen er der en heftig debat om den plads, som det afroamerikanske sproglige engelsk indtager. Det skyldes, at folk forbinder det med sproglige træk, der nu er blevet fordømt som grammatisk ukorrekte, som f.eks. “dobbeltnegativ” eller verber, der ikke stemmer overens med deres subjekter. For eksempel:

Du kan lige så godt lade være med at fortælle dem det, for du får ikke noget tak for det. Du kan lige så godt lade være med at fortælle dem noget som helst om det, du kan bare overlade det i Herrens hænder.

‘Cause I knows it and I sees it now.

Lærere og sprognørder kalkerer disse træk op som “dårligt” engelsk. Nogle lingvister hævder, at de ikke er engelsk, men snarere arven fra en engelskbaseret kreol, der engang var udbredt i hele det britiske Nordamerika.

Som sociolingvist med speciale i det talte sprogs struktur har mit team på University of Ottawa Sociolinguistics Laboratory kæmpet med dette spørgsmål i årevis.

Vores undersøgelser viser, at mange af disse stereotype ikke-standardiserede træk er direkte udløbere af en ældre fase af engelsk – nemlig den af briterne, som koloniserede USA.

Tapping into early Black English

For at forstå, hvordan afroamerikansk vernacular engelsk blev, som det er nu, er man nødt til at vide, hvordan det var før. Men historiske beviser for et tidligere stadium er en mangelvare: Optagelsesteknologi er for ny, og skriftlige fremstillinger er både sjældne og upålidelige. For at få adgang til det tidlige sorte engelsk måtte vi først rekonstruere det ud fra den afroamerikanske diasporas tale.

I slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede bosatte tusindvis af tidligere slavebundne afroamerikanere sig i små enklaver i Afrika, Caribien, Sydamerika og Canada, hvor deres efterkommere stadig bor. Geografisk og socialt isoleret er det vigtigste kendetegn ved sproglige enklaver, at de bevarer ældre træk.

Tre sådanne samfund, som aldrig tidligere er blevet undersøgt i denne sammenhæng, har hjulpet os med at kaste lys over historien om afrikansk-amerikansk vernakulær engelsk: Samaná, en lille halvø i den nordøstlige Dominikanske Republik, og North Preston og Guysborough i Nova Scotia. Takket være lokale beboere var vi i stand til at lokalisere og registrere de ældste medlemmer af disse samfund.

Samaná, Den Dominikanske Republik

Uddrag fra Samaná English Corpus, speaker 003. (Forfatteren oplyst)

North Preston, Nova Scotia

Uddrag fra det afrikanske Nova Scotian English Corpus, højttaler 030. (Forfatter oplyst)

Guysborough, Nova Scotia

Uddrag fra African Nova Scotian English Corpus, taler 066.

Vi sammenlignede vores optagelser med andre optagelser, der blev foretaget næsten et århundrede tidligere med ældre afroamerikanere født i slaveri i den amerikanske sydstater. Disse “ex-slaveoptagelser” gjorde det muligt for os at validere diasporamaterialerne som et tidligere stadie.

Ex-Slave Recordings

Uddrag fra Ex-Slave Recordings, højttaler 013. (Author provided)

Mit team og jeg har omhyggeligt analyseret disse materialer for at opdage statistisk signifikante talemønstre og sammenlignet dem på tværs af forskellige dialekter af engelsk. Vi samlede også næsten 100 grammatikker af engelsk, der går så langt tilbage som til 1577. Sådanne sammenligninger gør det muligt for lingvister at rekonstruere sproglige forfædre; ligesom evolutionsbiologer søger vi efter fælles bevarelser – træk, der er forblevet de samme på trods af ændringer andre steder.

Dette afslørede, at mange af de træk, der stereotypt forbindes med nutidens afroamerikanske vernakulære engelsk, har et solidt fortilfælde i det engelske sprogs historie.

Den “nordlige subjektregel”

Opmærksom på nutidsformen. I standardengelsk bøjes kun verber i tredje person ental med -s, som i “he/she/it understands”. I afroamerikansk vernakulær engelsk forbliver verbet derimod ikke blot nogle gange nøgent i tredje person (f.eks. “He understand what I say”), det kan også være forsynet med -s i andre personer, som i “They always tries to be obedient.”

Vores undersøgelser af gamle grammatikker lærte os, at det standardengelske krav om, at subjekt og verbum stemmer overens i tredje person ental faktisk er relativt nyt. Så langt tilbage som i 1788 bemærkede grammatikeren James Beattie, at et verbum i ental nogle gange fulgte efter et substantiv i flertal – præcis som vi finder det i dag i afroamerikansk folkekirkeligt engelsk.

Til vores overraskelse viste kvantitativ analyse af den måde, som talerne brugte nutid på i vores database over tidligt sort engelsk, at de følger et mønster, som grammatikeren James Murray beskrev i 1873:

Dette mønster, der er kendt som “den nordlige subjektregel”, indebærer at lade verbet stå nøgent, når subjektet er et tilstødende pronomen (“De kommer og tager dem”) og bøje det med -s ellers (“Fuglene kommer og hakker dem”).

Problemet med at ignorere fortiden

Et så detaljeret sprogligt mønster som den nordlige undersåtteregel kunne ikke være blevet fornyet af medlemmer af disse langt fra hinanden liggende samfund uafhængigt af hinanden. Vores sammenligninger bekræftede snarere, at det blev arvet fra en fælles kilde: det engelske sprog, som slaver i de amerikanske kolonier først lærte af slaver.

Det samme mønster kan faktisk høres i andre varianter af engelsk uden kendte afroamerikanske input eller bånd, som i dette eksempel fra Devon i Det Forenede Kongerige:

Du tager af sted for dagen og giver dem fish and chips på vejen hjem.

Dette er langt fra et isoleret eksempel. Da vi gentog denne øvelse, fandt vi en historisk præcedens for mange andre sproglige træk, der i dag betragtes som grammatisk ukorrekte.

Fokusering på de nuværende forskelle mellem afroamerikansk sprogbrugssprog og standardsprog fører os ned ad havestien og til at konkludere, at det er “dårligt” engelsk. Men når vi tager højde for historie og videnskab, lærer vi, at det bevarede strukturer, som standardengelsk nu har udryddet. Vores resultater viser, at mange fremtrædende træk ved African American Vernacular English ikke blev fornyet, men at de i stedet er arven fra en ældre fase af engelsk. African American Vernacular English bør med rette legitimeres som en konservativ og ikke ukorrekt variant af engelsk, en variant, hvis centrale grammatiske forskel er dens modstand mod mainstreamforandringer.

Lyt til den nordamerikanske subjektregel i aktion

De taler det samme engelsk. Det engelske folk taler med grammatik.

Det er derfor, du ved, de fejrer den dag. Coloured folks celebrates that day.

Oh, jeg lever mit liv. Jeg og Emma og tante Bridgie alle – vi lever alle sammen vores liv.

He know the first snowfall, he know the first guys that shoots the deer and everything.

Uddrag fra det afrikanske Nova Scotian English Corpus, speaker 062. (Forfatteren oplyst)

Alle eksempler er ordret gengivet med tilladelse fra originale lydoptagelser, der opbevares på University of Ottawa Sociolinguistics Laboratory.