Har blindtarmen et formål? Det kan virke som et trivielt spørgsmål, lige på linje med “Hvad skal jeg have til aftensmad i aften?”, men svaret er ret komplekst og kan lære os en hel del om, hvordan vores krop fungerer.

Fakta om blindtarmen

Hvor vi kommer ind på alt det, skal vi dog først tale om, hvad vi ved med sikkerhed om blindtarmen. Blindtarmen er placeret i bughulen, lige ved siden af blindtarmen, hvor materiale fra tyndtarmen kommer ind i tyktarmen. Da blindtarmen er til den kortere side, måler den kun 8-10 cm i længden og er ikke bredere end 1,3 cm. Det er omtrent lige så stort som din lillefinger!

Blindtarm (fremhævet) i sammenhæng. Billede fra Human Anatomy Atlas.

Interessant nok er blindtarmens officielle navn den vermiforme blindtarm (appendix vermiformis), hvilket groft oversat betyder “ormeagtigt vedhæng”. Den ligner faktisk en lille orm!

Ikke så ubrugelig alligevel

I mange år er blindtarmen blevet betragtet som en ubrugelig kropsdel, en rudimentær struktur, der til sidst vil forsvinde, efterhånden som menneskekroppen udvikler sig.

Den vigtigste grund til, at denne kropsdel blev betragtet som ubrugelig, er, at man antog, at blindtarmen plejede at være en del af fordøjelsessystemet. Charles Darwin mente for eksempel, at den hos menneskets og menneskeabernes forfædre faktisk var en del af blindtarmen og hjalp til med fordøjelsen af seje plantefibre. Darwin foreslog, at den del af blindtarmen, der blev til blindtarmen, skrumpede, da aberne begyndte at spise frugt, som var lettere at fordøje.

Blindtarm i al sin ormeformede pragt, der stikker ud af blindtarmen.
Billede fra Human Anatomy Atlas.

En anden grund til, at folk afskrev blindtarmen som værende ubrugelig, er, at folk kan leve fint uden blindtarmen. I tilfælde af blindtarmsbetændelse bliver blindtarmen betændt og må ofte fjernes, hvilket viser, at den ikke er afgørende for overlevelsen.

Men bare fordi noget ikke er vigtigt, er det ikke ensbetydende med, at det ikke er nyttigt. Nyere forskning har vist, at blindtarmen kan tjene et formål, og – i modsætning til Darwins forslag – er den ikke direkte en del af fordøjelsessystemet. I stedet kan blindtarmen spille en vigtig rolle i immunfunktionen.

I deres artikel fra 2007 foreslog William Parker og hans kolleger fra Duke University, at blindtarmen tjener som et reservoir eller et “sikkert hus” for tarmbakterier. Tarmbakterier (eller tarmflora) er “gode” bakterier, der beklæder tyktarmen og arbejder sammen med immunforsvaret for at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer og stoffer. De hjælper også tyktarmen med at fordøje kulhydrater, som ikke blev fordøjet fuldt ud i tyndtarmen.

Den hypotese, som Duke-forskerne opstiller, lyder således. Visse sygdomme, som kolera eller amøbedysenteri, ødelægger de gavnlige bakterier, der lever i tyktarmen, og udtømmer deres bestand fuldstændigt. Når en person bliver smittet med en af disse sygdomme, fungerer blindtarmen som en “sikker havn”, hvor tarmfloraen kan modstå stormen. Derefter kan de genbefolke tyktarmen, når sygdommen er overstået.

Tyndtarmen. Billede fra Human Anatomy Atlas.

En undersøgelse fra 2011, der er offentliggjort i Clinical Gastroenterology and Hepatology, giver en interessant støtte til ideen om, at tillægget er et reservoir for tarmbakterier. James Grendell og hans kolleger undersøgte gentagelsesraten af Clostridirum difficile (C. difficile, eller kort sagt “C. diff”) infektion hos patienter med eller uden blindtarmsbetændelse. En C. difficile-infektion er særlig slem, fordi den ofte vender tilbage efter behandling, hvilket betyder, at “tarmens indfødte fauna og immunsystemet ikke sammen kan forhindre den i at genindtræde.”

Hypotesen om reservoiret er korrekt, skulle C. difficile’s genindtrængen være mere vellykket hos patienter, der ikke kan drage fordel af den “genstart”, som blindtarmen giver. Se og se, undersøgelsen viste, at C. difficile kom tilbage hos 11 % af de patienter, der stadig havde deres blindtarm, og hele 48 % af de patienter, der tidligere havde fået fjernet deres blindtarm.

Vil du vide noget andet sejt? Omkring 50 andre pattedyr anses for at have en blindtarm. Desuden viste en undersøgelse fra 2013, der følger blindtarmens udvikling, at disse pattedyr ikke gennemgik væsentlige ændringer i kosten samtidig med blindtarmens opståen. (Undskyld, Darwin.) Det mest interessante af alt er, at en undersøgelse fra 2017 foretaget af det samme hold viste, at “arter, der havde en blindtarm, har tendens til at have højere koncentrationer af lymfoidt væv i deres blindtarmen”.

Overordnet set ser det altså godt ud for reservoirhypotesen, men der mangler stadig mange undersøgelser for at bekræfte, om blindtarmen virkelig er et sikkert hus for bakterier.

Det skal nok komme ud … Eller vil det?

Omkring 7 % af alle mennesker i USA oplever på et tidspunkt i deres liv en ubehagelig tilstand kaldet blindtarmsbetændelse, som regel mellem 10 og 30 år.

Blindtarmsbetændelse opstår, når der er en obstruktion af (eller i) blindtarmen, hvilket får bakterierne inde i blindtarmen til at formere sig. Dette medfører, at blindtarmen bliver betændt, hævet og fyldt med pus.

Et karakteristisk symptom på blindtarmsbetændelse er smerter i nederste højre del af maven, som kan forværres, når man hoster, går eller laver pludselige bevægelser. Pludselig smerte ved navlen, der bevæger sig ned til nederste højre mave, er også mulig. Andre symptomer kan omfatte tab af appetit, kvalme, opkastning, forstoppelse, diarré, flatulens, oppustethed i maven og feber.

Hvis blindtarmen ikke behandles, bliver den mere og mere betændt og kommer til sidst til et punkt, hvor en bristning er nært forestående. En sprængt blindtarm kan føre til peritonitis, en potentielt livstruende infektion i det væv, der beklæder bughulen (peritoneum).

Peritoneum. Billede fra Human Anatomy Atlas.

Det har været almindelig praksis, at når en patient får konstateret blindtarmsbetændelse, bliver han/hun opereret hurtigst muligt og får fjernet blindtarmen fra kroppen, inden den brister. Hvis blindtarmen allerede er sprunget, er der behov for øjeblikkelig operation for at fjerne resterne af blindtarmen og rense bughulen.

Der findes to forskellige typer af blindtarmsoperationsprocedurer: åben og laparoskopisk. Åben blindtarmsoperation kræver et 2-4 tommer stort snit i højre side af maven. Laparoskopisk blindtarmsoperation involverer 1 til 3 små snit. Kirurgiske redskaber og et langt rør med et kamera føres ind i snittene, og kirurgen styrer sine redskaber og holder styr på, hvad han/hun gør, ved hjælp af en tv-skærm. Laparoskopisk kirurgi er den mulighed, der kræver mindre restitutionstid.

I lighed med den typiske tankegang om, at blindtarmen er ubrugelig, bliver der sat spørgsmålstegn ved udsagnet om, at en patient skal opereres, så snart han eller hun får konstateret blindtarmsbetændelse. I 2015 viste en gruppe finske forskere, at antibiotika kan bruges til at behandle nogle tilfælde af ukompliceret akut blindtarmsbetændelse (når blindtarmen ikke er sprunget og ikke har perforeringer eller bylder). Fordelene ved antibiotikabehandling er, at blindtarmen kan forblive i kroppen (den kan trods alt være gavnlig at have!), og at man undgår de risici, der er forbundet med en operation.

Med den måde, forskningen går fremad, er det klart, at blindtarmen ikke kun er der for at se pæn ud, så det ser ud til, at det korte svar på spørgsmålet om, hvorvidt blindtarmen har et formål, er “sandsynligvis”. Vi ved bestemt ikke alt om dette formål endnu, men forskerne er godt på vej til at finde ud af det.

Sørg for at abonnere på Visible Body Blog for at få mere fantastisk anatomi!

Er du instruktør? Vi har prisbelønnede 3D-produkter og ressourcer til dit anatomi- og fysiologiundervisningskursus! Få mere at vide her.