Bourbon whiskey er USA’s oprindelige spiritus. Det er et strengt reguleret produkt, der skal produceres i USA, og det har nogle få særpræg. Bourbon er langt den mest populære stil af amerikansk whisky, og den er blandt de mest elskede whiskystilarter i hele verden.

Verden af bourbon er kompleks, og mærkerne er mange. For at kunne sætte fuld pris på bourbon er det godt at forstå, hvad der definerer denne særlige whisky, hvad der går forud for destillation af den, og hvordan det hænger sammen med whiskyen i dit glas.

Placering

Lovgivningen om bourbonproduktion begynder med, hvor den kan produceres. Selv om de fleste mennesker forbinder det med Kentucky, hvor størstedelen af bourbon fremstilles, kan det lovligt destilleres overalt i USA.

Kentucky har længe været “hjemsted” for bourbon på grund af statens naturressourcer. Fra områdets kalkstensbund og hårde vand til den frugtbare jord, der er perfekt til majs, og de ideelle klimaforhold til fadlagring, er det det perfekte sted til at lave god bourbon. De første bourboner blev produceret der, og der findes endda et Bourbon County, selv om de fleste bourboner i dag fremstilles omkring Louisville, Frankfurt og Bardstown.

På det voksende bourbonmarked kan du nu finde imponerende bourboner fra staterne Washington og New York. Små håndværksmæssige destillerier i Colorado, Florida, Illinois, Iowa, Michigan, Pennsylvania, Tennessee, Texas, Virginia og Wyoming producerer også bourbon.

Mashbill

Bourbon skal være lavet med mindst 51 procent majs, hvilket giver whiskyen en mærkbar sødme. De fleste bourboner er dog lavet med over 70 procent majs.

Korn som byg, hvede og rug udgør resten af mashbill’en (den blanding af fermenterede korn, der destilleres til whisky). Rug giver en krydret note til bourbon, mens hvede giver en blødere, sødere note.

Det er ofte i den del af mashbill’en, der ikke består af korn, at bourbonerne adskiller sig fra hinanden. Maker’s Mark indeholder f.eks. rød vinterhvede, hvilket er grunden til, at den smager blødere og rigere end de fleste bourboner. På den anden side indeholder Bulleit Bourbon’s mashbill 17 procent rug (højt for bourbonstandarder), hvilket gør den til en af de mere krydrede bourbons, du kan finde.

Destillation og Proof

Traditionelt er bourbon dobbeltdestilleret for at sikre smidighed og kvalitet, selv om det ikke er et krav. Bourbon kan dog ikke destilleres til mere end 160 proof (80 volumenprocent alkohol, eller ABV) i første omgang.

Bourbon må ikke gå i fadet med mere end 125 proof (62,5 procent ABV). Hvis destillatet er højere end det, skal det fortyndes med vand, før det kommer på tønde.

Bourbon må ikke aftappes lavere end 80 proof (40 procent ABV), selv om mange er stærkere end det. Nogle tappes på flaske ved cask strength (eller barrel proof), hvilket betyder, at de ikke fortyndes med vand mellem tønden og flasken.

Lagring

Loven siger, at bourbon skal lagres på nye egetræsfade. Disse tønder skal være forkullet på indersiden, og de fleste destillerier bruger en nummer fire (eller “alligator”) forkullelse. Da bourbon-destillatører ikke lovligt kan genbruge deres fade, sælges de ofte efter første brug til lagring af andre likører, herunder rom og tequila.

Med hensyn til, hvor længe en bourbon skal lagres, angiver loven ikke noget tidsrum. I teorien kunne en destillatør lagre whisky i blot én dag og være i stand til lovligt at kalde den bourbon. De fleste bourbons tilbringer dog et par år i fadet; fire til syv år er gennemsnittet. Hvis du finder en flaske med 10 år gammel eller ældre bourbon, er der sandsynligvis tale om en særlig udgivelse, som også har en højere pris.

Straight Bourbon

Bourbon, der er mindst to år gammel, kan bruge “straight bourbon” på etiketten, så længe whiskyens alder er angivet. Bourbon, der er lagret mindst fire år, behøver dog ikke at anføre en aldersangivelse for “straight bourbon”. Hvis du ser en flaske, der er mærket “straight bourbon” uden angivelse af alder, er den derfor mindst fire år gammel.

Bottled-In-Bond Bourbon

Du vil også finde bourbon-etiketter, hvor der står “Bottled-In-Bond”. Det er en kompliceret betegnelse, men i bund og grund er whiskyen et produkt fra ét destilleri fra én destillationssæson. Disse whiskyer skal lagre mindst fire år og aftappes med en alkoholprocent på mindst 100 proof (50 procent ABV).

Smagsprofil

Loven siger, at der ikke må tilsættes smags- eller farvetilsætningsstoffer til bourbon. Bourbon’s generelle smagsprofil kan karakteriseres som havende store vanilje-, ege- og karameltoner. Dette gør den til en perfekt whisky til at blande i cocktails samt til at nyde den direkte eller med is.

Aromatiseret “Bourbon”

Hvis bourbon ikke må indeholde ekstra smagsstoffer, hvorfor er nogle bourboner så aromatiseret? Teknisk set er æble-, kanel- og andre aromatiserede “bourboner” whiskylikører. De er ikke en ægte bourbon og kan ikke lovligt mærkes som sådan.

For eksempel kan Jim Beam Apple starte som enhver anden bourbon fra destilleriet, men når først æblearomaet er tilsat (ofte sammen med sødemidler), skal den derefter mærkes som en “whiskylikør”. Mange mærker fortsætter med at placere “bourbon” på etiketten, selv om du vil bemærke, at det ikke længere er fremtrædende eller “ren” bourbon. Ofte vil du se en omhyggeligt formuleret erklæring som: “Æble-smagende likør med en bourbon whiskey-base.”

Cocktails

Bourbon er et populært grundlag for mange klassiske og moderne cocktails. Den er så alsidig, at du vil nyde den i næsten enhver drinkopskrift, der ikke kræver en bestemt whiskystil.

Der er en række berømte bourbon-cocktails, som bør være på enhver whiskyelskers radar. Disse drinks er også ideelle, når du udforsker mærker, fordi de ikke overdøver whiskyen. I stedet lader de den skinne med bare en lille smagsforstærkning, der vil vise enhver bourbons finere punkter.

Den old-fashioned er for eksempel en næsten nøgen sipper af bourbon, hvor der ikke er andet end sukker, bitters og et par frugter blandet ind. På samme måde tilbyder John Collins en højere, mere forfriskende måde at nyde en whisky på, mens Manhattan er whiskyens svar på martini’en og perfekt til middagen. Hvis du vil se, hvordan en bourbon står op imod syrlige citrusaromaer, er der whiskey sour. Og selvfølgelig bør enhver bourbon kunne klare sig i en mint julep.