Karrierens begyndelse (1994-1995)Rediger
Under produktionen af Vitalogy fra 1994 gik Pearl Jam-guitaristen Mike McCready på afvænning på Hazelden Clinic i Minnesota, hvor han mødte bassisten John Baker Saunders. I 1994, da de to vendte tilbage til Seattle, Washington, dannede de et side band sammen med trommeslager Barrett Martin. McCready spillede i bands som Pearl Jam og Temple of the Dog, Martin med Skin Yard og The Screaming Trees og Saunders med bluestalenter som Little Pat Rushing, Hubert Sumlin, Sammy Fender og The Lamont Cranston Band. Umiddelbart satte trioen tid af til at øve sammen og skrev musikken til to sange, der senere skulle blive Mad Season’s “Wake Up” og “River of Deceit”, som begge senere skulle optræde på bandets album Above. McCready hentede derefter sin ven og Alice in Chains-frontmand Layne Staley ind for at supplere line-upen. McCready havde håbet, at det at være sammen med ædru musikere ville skubbe Staley til at blive ædru.
Trods ikke at have en eneste sang helt forberedt (kun begyndelser til sange, ifølge Martin) og ikke engang at have et navn til bandet, planlagde McCready et uanmeldt show på Crocodile Cafe den 12. oktober 1994, som viste sig at blive en stor succes. Sangen “Artificial Red”, som også skulle optræde på albummet, blev faktisk til under selve showet. Der blev planlagt yderligere to koncerter (6. november & 20. november 1994) på samme sted, hvor bandet kaldte sig The Gacy Bunch, både efter den berygtede seriemorder John Wayne Gacy fra Chicago og efter 1970’ernes sitcom The Brady Bunch. Den 8. januar 1995 optrådte bandet på Pearl Jams satellitradioudsendelse Self-Pollution, en fire og en halv time lang piratudsendelse fra Seattle, som var tilgængelig for alle radiostationer, der ønskede at sende den, og de optrådte med “Lifeless Dead” og “I Don’t Know Anything”.
Above (1995)Edit
Efter at have opnået større popularitet indspillede bandet sit eneste album og ændrede sit navn til Mad Season, som er et engelsk udtryk for den tid på året, hvor psilocybin-svampe er i fuldt flor, og et udtryk, som McCready relaterede til “sæsonerne for druk og stofmisbrug”. Albummet, Above, som blev indspillet i Seattle, Washington i Bad Animals Studio (medejet af Ann og Nancy Wilson fra Heart) og co-produceret af bandet og Pearl Jam-lydingeniøren Brett Eliason, indeholdt ti sange. Det indeholdt også gæstevokal og yderligere tekster af Screaming Trees-frontmand og solokunstner Mark Lanegan. McCready sagde: “Vi lavede al Mad Season-musikken på omkring syv dage. Det tog Layne blot et par dage mere at færdiggøre sin vokal, hvilket var intenst, da vi kun øvede to gange og spillede fire koncerter.” Albummet blev udgivet den 14. marts 1995 gennem Columbia Records og fik både kritisk og kommerciel succes. I løbet af 1995 nåede Above op på Billboard 200-listen og toppede til sidst som nr. 24 og gav anledning til to singler: “River of Deceit” (nr. 2 på Mainstream Rock Tracks, nr. 9 på Modern Rock Tracks) og “I Don’t Know Anything” (nr. 20 på Mainstream Rock Tracks). Above blev certificeret guld den 14. juni 1995.
Dormancy, Disinformation, and dissolution (1996-1999)Edit
Bandet fortsatte med at spille koncerter i løbet af foråret 1995, før de gik på pause, så medlemmerne kunne vende tilbage til arbejdet med deres hovedbands. I løbet af denne periode udgav bandet koncertfilmen Live at the Moore, som var en liveoptræden optaget i Seattle’s Moore Theatre den 29. april 1995. I denne periode bidrog bandet også med et cover af John Lennons “I Don’t Wanna Be a Soldier” til John Lennon-hyldestalbummet Working Class Hero fra 1995. I 1996 dukkede en live-version af “River of Deceit” op på Bite Back: Live at Crocodile Cafe compilation album, selv om Mad Season på dette tidspunkt længe havde været i dvale fra livearbejde, da McCready og Martin gik tilbage til arbejdet med deres respektive bands, og Saunders sluttede sig til The Walkabouts.
I 1997 blev der gjort forsøg af McCready, Saunders og Martin på at genoplive Mad Season, selv om Staleys helbred på dette tidspunkt var blevet forværret på grund af et alvorligt stofmisbrug; han skulle aldrig optræde igen efter et Alice in Chains-show i juli 1996. Som følge heraf stod Mad Season uden en sanger. Da Staley nu var ude af billedet, rekrutterede bandet sangeren Mark Lanegan (fra Screaming Trees), som tidligere havde medvirket på albummet Above (samt ved livekoncerter) som ny fast sanger. Med skiftet af frontfigurer skiftede gruppen også navn og tog navnet Disinformation i slutningen af 1997.
Arbejdet begyndte angiveligt i 1998 på det, der skulle have været Disinformation’s debutalbum, selv om det blev svært at mødes i studiet sammen på grund af alles travle tidsplaner. I løbet af året voksede kvartetten gradvist fra hinanden, hvilket gjorde et Disinformation-album så meget desto mere usandsynligt. Endnu et kritisk slag blev tildelt projektet i januar 1999, da bassisten John Baker Saunders døde af en overdosis heroin. Gruppen (især Saunders’ mangeårige ven Mike McCready) var dybt bedrøvet over at høre nyheden om hans død. Selv om der aldrig blev givet nogen officiel meddelelse fra bandet, bekræftede Staley i juli 1999 (under et Alice in Chains-interview), at gruppen var blevet opløst.
Post-breakupEdit
Efter Saunders’ død vendte McCready tilbage til at arbejde og turnere med Pearl Jam og dannede også senere et nyt sideprojekt, The Rockfords. Martin vendte kortvarigt tilbage til at arbejde med Screaming Trees, inden bandet blev opløst i 2000. Siden da har Martin arbejdet som lejlighedsvis turnerende trommeslager for R.E.M. og optræder sammen med R.E.M.-guitaristen Peter Buck i bandet Tuatara. Staley genforenedes kortvarigt med Alice in Chains i slutningen af 1990’erne, inden han for altid trak sig ud af offentlighedens søgelys. Hans lig blev senere fundet den 19. april 2002 i hans lejlighed, hvor han tilsyneladende havde fået en overdosis kokain og heroin ca. to uger forinden. Lanegan har fortsat en relativt succesfuld solokarriere, har arbejdet sammen med Queens of the Stone Age og optrådt sammen med Isobel Campbell på det Mercury Prize-nominerede album Ballad of the Broken Seas fra 2006 og som en del af en duo med Greg Dulli under navnet The Gutter Twins.
Den 28. februar 2010 optrådte McCready ved Hootenanny For Haiti i Showbox at the Market i Seattle sammen med bl.a. Velvet Revolver, Loaded og den tidligere Guns N’ Roses-bassist Duff McKagan, Fastbacks-bassist Kim Warnick og den tidligere Alien Crime Syndicate-, Sirens Sister- og Vendetta Red-bassist Jeff Rouse samt Truly og den tidligere Screaming Trees-trommeslager Mark Pickerel. En række sange blev dækket under showet, herunder Belinda Carlisles “Heaven Is a Place on Earth”, Hank Williams’ “I’m So Lonesome I Could Cry” og Rolling Stones’ “Dead Flowers” blandt andre, men et af de mere bemærkelsesværdige øjeblikke kom, da McCready fremførte “River of Deceit” for første gang siden opløsningen af Mad Season med Jeff Rouse som vokalist på sangen.
Delvis genforeningRediger
Den 23. maj 2012 blev de overlevende medlemmer af Mad Season (Mike McCready og Barrett Martin) genforenet i Showbox Theatre i Seattle til Mikes årlige velgørenhedskoncert til fordel for Crohns sygdom. De fik selskab af Loaded-sangeren Jeff Rouse og The Rockfords-bassisten Rick Friel.
I 2012 arbejdede Barrett Martin, Mike McCready og Duff McKagan sammen med sangeren Jeff Angell og keyboardspilleren Benjamin Anderson på et album kaldet Walking Papers. Ansporet af dette samarbejde genoptog Martin, McCready og McKagan det uudgivne Mad Season-materiale. I juli 2012 bekræftede Barrett Martin, at Mark Lanegan ville synge flere sange på en ny Mad Season-udgivelse.
I oktober 2012 annoncerede Barrett Martin et Mad Season-boxsæt, som vil blive udgivet den 12. marts 2013. I interviewet sagde Martin, at:
For at ære vores afdøde brødre, overså Mike og jeg et Mad Season-boxsæt, som udkommer den 12. marts 2013. Den indeholder det re-masterede Above-album, Moore-koncerten på dvd med surround sound og en masse liveoptagelser, som vi aldrig har udgivet. De mest spændende ting: tre sange, som Mark Lanegan skrev tekst og sang på, sange, som vi begyndte at indspille til det andet album, men som vi aldrig blev færdige med på grund af Bakers og Laynes død. En af sangene skrev Peter Buck sammen med os, og de to andre er fra mig og Mike. Det er tre af de tungeste og smukkeste sange, Mad Season har lavet, og jeg ved, at Layne og Baker vil elske dem.
Legacy Recordings udgav en udvidet deluxe-udgave af Above i april 2013. Det er et tre-disc boxset bestående af to cd’er og en dvd, der indeholder en digitalt remasteret version af studiealbummet, John Lennon-coveret “I Don’t Wanna Be a Soldier”, nogle uudgivne numre fra bandets ufærdige andet album med tekst og vokal af Mark Lanegan, bandets “Live at the Moore”-optræden den 29. april 1995 på cd, dvd og vinyl samt en hidtil uudgivet fuld koncertvideo af bandets nytårsoptræden nytårsaften fra den nu nedlagte klub RKCNDY i Seattle.
Mad Season blev genforenet igen til en særlig koncert med titlen “Sonic Evolution” med Seattle Symphony Orchestra den 30. januar 2015 i Benaroya Hall i Seattle. Ved dette show vikarierede Chris Cornell for Staley på vokal, og Duff McKagan vikarierede for Saunders på bas. Kim Virant fra Lazy Susan og Jeff Angell fra Walking Papers leverede også vokal ved koncerten. Koncerten blev optaget til livealbummet Mad Season & The Seattle Symphony – Sonic Evolution / January 30, 2015 / Benaroya Hall og blev udgivet den 28. august 2015. Albummet debuterede som nummer fire på Billboard Top Classical Crossover Albums chart.
Nyt materialeRediger
I juli 2015 annoncerede Barrett Martin på Facebook, at han var i gang med at indspille nyt Mad Season-materiale med Mike McCready og Duff McKagan. Frugterne af samarbejdet resulterede i et projekt kaldet The Levee Walkers, som udgav sangene “Freedom Song” og “Tears for the West” i 2016 med sangerinden Jaz Coleman og sangen “All Things Fade Away” i 2017 med sangerinden Ayron Jones.