Hvad laver retsnotarer
Tidsnotarer laver ordrette transskriptioner ved retssager, vidneafhøringer, administrative høringer og andre retssager. Nogle retsreportere sørger for undertekstning til tv og realtidsoversættelse for døve eller hørehæmmede ved offentlige arrangementer, ved forretningsmøder og i klasseværelser.
Domstolsreporters opgaver
Domstolsreportere udfører typisk følgende opgaver:
- Tilstede vidneafhøringer, høringer, retssager og andre begivenheder, der kræver skriftlige udskrifter
- Fange talt dialog op med specialudstyr, herunder stenografimaskiner, video- og lydoptagelsesapparater og dækkede mikrofoner
- Rapportere talernes identifikation, gestikulationer og handlinger
- Læse eller afspille hele eller en del af forhandlingerne efter anmodning fra dommeren
- Bede talere om at præcisere uhørlige eller uklare udtalelser eller vidneudsagn
- Gennemse de noter, de har taget, herunder talernes navne og eventuel teknisk terminologi
- Giv kopier af udskrifter og optagelser til domstolene, advokater, og de involverede parter
- Transskribere tv- eller filmdialoger for at hjælpe døve eller hørehæmmede seere
- Forsørge for oversættelse i realtid i klasser og andre offentlige fora for den døve eller hørehæmmede befolkning
Court reporters udarbejder ordrette udskrifter af taler, samtaler, retssager, møder eller andre begivenheder.
Court reporters spiller en afgørende rolle i retssager, som kræver en nøjagtig optegnelse af, hvad der blev sagt. De er ansvarlige for at producere en komplet, præcis og sikker juridisk udskrift af retssaleforhandlinger, vidneudsagn og vidneforklaringer.
Tidende reportere i det juridiske miljø hjælper også dommere og advokater ved at indfange, organisere og producere den officielle optegnelse af forhandlingerne. Det officielle referat giver brugerne mulighed for effektivt at søge efter vigtige oplysninger, der er indeholdt i udskriftsprotokollen. Retsreportere indekserer og katalogiserer også de bilag, der anvendes under retssager.
Disse retsreportere arbejder dog ikke i juridiske sammenhænge eller i retssale. Disse reportere hjælper primært døve eller hørehæmmede ved at transskribere tale til tekst, mens talen foregår.
Det følgende er eksempler på typer af retsreportere, der ikke arbejder i en juridisk sammenhæng:
Broadcast captioners er retsreportere, der leverer undertekster til tv-programmer (kaldet closed captions). Disse reportere transskriberer dialog på tv-skærme for at hjælpe døve eller hørehæmmede seere eller andre, der ser tv-programmer på offentlige steder. Nogle undertekstere kan oversætte dialogen i realtid under udsendelserne, mens andre kan oversætte under efterproduktionen af et program.
Communication access real-time translation (CART) er retsreportører, der primært arbejder med døve eller hørehæmmede i forskellige sammenhænge. De hjælper kunderne under bestyrelsesmøder, lægebesøg og alle andre begivenheder, hvor der er behov for oversættelse i realtid. CART-udbydere kan f.eks. undertekstere dialogen i gymnasie- og universitetsundervisning og give en øjeblikkelig udskrift til studerende med høreproblemer eller til studerende, der lærer engelsk som andetsprog.
Og selv om nogle retsreportører kan ledsage deres klienter til arrangementer, arbejder mange undertekstere og CART-udbydere eksternt. Via en internet- eller telefonforbindelse kan de høre og skrive uden at skulle være til stede i lokalet.
Retsjournalister, der arbejder med døve eller hørehæmmede, omdanner tale til tekst. Se profilen om tolke og oversættere for oplysninger om medarbejdere, der hjælper døve eller hørehæmmede personer ved hjælp af tegnsprog, cued speech eller andre mundtlige eller gestiske midler.
Domstolsreportører kan bruge forskellige metoder til at optage tale, f.eks. stenotypioptagelse, stenomaskinoptagelse og elektronisk optagelse.
Domstolsreportører bruger stenotypimaskiner til at optage dialog, mens den bliver talt. Stenotypemaskiner fungerer som tastaturer, men skaber ord ved hjælp af tastekombinationer i stedet for enkelte tegn, hvilket gør det muligt for retsreportører at følge med i den hurtige dialog.
Tastekombinationer, der indtastes på en stenotypemaskine, registreres i et computerprogram. Programmet bruger computerassisteret transskription til at oversætte tastekombinationerne til de ord og sætninger, de repræsenterer, og skaber læsbar tekst i realtid. Retsreporteren gennemgår derefter teksten for nøjagtighed og korrigerer stave- og grammatiske fejl.
Retsreportere kan også bruge stenomaskiner til at transskribere tale. Retsreportere, der bruger steno masker, taler direkte ind i en afdækket mikrofon og optager dialogen og rapporterer gestikulationer og handlinger. Fordi mikrofonen er dækket, kan andre ikke høre, hvad journalisten siger. Optagelsen konverteres nogle gange af computerbaseret stemmegenkendelsessoftware til en udskrift, som retsreporteren gennemgår for nøjagtighed, stavning og grammatik.
For både stenotypemaskineoptagelse og stenomaskineoptagelse skal retsreporterne oprette, vedligeholde og løbende opdatere en online ordbog, som computersoftwaren bruger til at transskribere tastetryk eller stemmeoptagelser til tekst. Retsreportere kan f.eks. indsætte navnene på de personer, der er involveret i en retssag, eller de specifikke ord eller den tekniske jargon, der typisk anvendes i den pågældende type retssag.
Domstolsreportere kan også anvende digitale optagere i deres arbejde. Digital optagelse skaber en lyd- eller videooptagelse i stedet for en skriftlig udskrift. Retsreportere, der bruger digitale optagere, betjener og overvåger optageudstyret. De tager også noter for at identificere talerne og skabe kontekst for optagelsen. I nogle tilfælde bruger retsreporterne lydoptagelsen til at lave en skriftlig udskrift.